
Det er skamfuldt at være dansker i vore dage. For ikke mange år siden var Danmark, hvis man vidste, hvor det var, identificeret med menneskerettigheder. Lad os sammen på alle mulige måder arbejde for, at vi bliver det igen. Hvordan kan dem, der har magten blive ved med at råbe, at vi et kristent land og alligevel helt uden næstekærlighed lukke vort smørhul for flygtninge i den yderste nød. Skriv under, hvis I ikke har gjort det på kirkeasyl.dk. Når jeg har delt flyers ud, har jeg oplevet, at vi kan nå også nogle, der inderste inde var angste for de "muslimske" horder. Det nytter at gøre noget. De irakiske flygtninge har nu levet i intens angst i mange år og stærkt forværret i de sidste måneder. Lad os sammen hjælpe dem.

Danmark har med sin deltagelse i Irak-krigen medvirket aktivt til, at visse områder af Irak er præget af kaos, selvtægt og indre fjendskab. Derfor har myndighederne i Danmark et særligt ansvar for, at ingen irakiske flygtninge i landet sendes tilbage til disse områder, så længe der er fare forbundet med det. Måtte denne støttekreds være en kraftig påmindelse til disse myndigheder om, at respekt og tolerance foruden humanitær medfølelse og almindelig situationsfornemmelse er påkrævet i denne dybt ulykkelige situation.

Når uret bliver ret, bliver modstand til pligt. Et fast politisk flertal har regeret Danmark de seneste år og igangsat en værdi- og kulturkamp, hvor intet er helligt. Den udspiller sig også i forhold til flygtninge- og asylpolitikken, hvor 282 menneskers skæbne er taget som gidsel i et spil, hvor krig (men ingen kærlighed), tvivlsom hjemsendelsesaftale og pression på pengepungen (ingen bistand til Irak, hvis de ikke indgår en aftale), indgår i reglerne. Taberne er menneskerettigheder, udsyn, medmenneskelighed og ansvarlighed. Den udvikling skal vendes, og vi har hver især et ansvar for og en pligt til at sige fra overfor uretten.

Der er efterhånden en hel del ting man er flov over som dansker, og vores behandling af asylansøgere og flygtninge er simpelthen skamløs. Det værste er, at der ikke er nogen partier uden for regeringen, der tør sige fra, fordi de er bange for at vælgerne flygter til Dansk Folkeparti, hvis de udtrykker en mere menneskeligt værdig holdning. Der er ikke mange steder at gå hen, hvis man mener at asylansøgere skal behandles ordentligt, i overensstemmelse med lovene, meneskerettighedserklæringen osv

Anders Fogh Rasmussen måtte i 1992 gå af som økonomi- og skatteminister pga. kreativ bogføring. Kun 9 år efter blev han alligevel valgt ind som statsminister. Dansk folkeparti var oprindeligt navnet på et nazistisk parti under besættelsen. Brian Mikkelsen udtalte i sin tid som kulturminister, efter at have været inde og se "Phantom of the Opera", at det var den bedste opera han nogensinde havde set. Man må jo konstatere, at dem der bestemmer i Danmark ikke altid ved hvad de snakker om, og ikke altid er hæderlige. Derfor er det vores pligt at oplyse dem om, at de har taget grueligt fejl.

Jeg kan slet ikke forstå, at vi som nation ikke vil hjælpe irakerne. Man kan jo gøre den simple ting at sætte sig selv i deres sted. Jeg vil håbe, at jeg møder hjælpsomme og gavmilde mennesker, hvis jeg og min familie en dag kommer i nød, og jeg kan kun håbe på at være i et land, hvor disse mennesker regerer.

En hel række politikere har i nyere tid offentligt sagt, at afgørelser fra et flygtningenævn har en domstolslignende karakter. Dette er totalt urigtigt. Man kan lige så godt sammenligne en hest med en giraf, bare fordi de begge har fire ben. Resultatet er, at Danmark fra at være en slags fyrtårn for tolerance, er ved at udvikle sig til en afgrund af smålighed. Jeg græder over mit elskede fædreland. Først holder vi mennesker hen i op til et årti under indskrænkede, usle forhold, og derefter behandler vi dem som om de var gods og ikke Guds børn. Det er på høje tid, at de pågældende autoriteter besinder sig.

Det er fantastisk flot, at de frivillige i kirkeasyl konsekvent har brugt ikkevold som aktionsform. Det kræver mod og betydelig selvbeherskelse at bevare roen. På den baggrund bliver politiets voldelige fremfærd natten til den 13. august endnu mere grotesk og uforståelig. Jeg håber politikerne handler hurtigt, så de afviste asylansøgerne får humanitær opholdstilladelse – hver time er en belastning både for irakerne og for os. www.konfliktloesning.dk

Vi har ført krig i deres land, behandlet dem elendigt i 8 år og sender dem nu hjem til en usikker tilværelse uden en krone på lommen. Irakerne er blevet endnu en brik i Pia Kjærsgaards kyniske magtspil, og regeringen har ladet sig trække rundt ved næsen i alt for lang tid. Det er som om, man har glemt, at der gemmer sig rigtige mennesker med virkelig historier i alt det her.

Hvis vi som Nation skal kunne se os selv i øjnene, er det er på tide, at Danskerne kommer op af sofaerne og siger stop, til den måde vi behandler flygtninge og asylansøgere på. Vi kan simpelthen ikke længere være det bekendt. Jeg er flov over mit elskede Danmark!

Hvorfor modsætter jeg mig hjemsendelsen af Irakerne i Brorsons kirke? Fordi jeg tror mere på FN end på Ekstra Bladet i forhold til om der er farligt i Irak. Og hvis det er farligt for disse mennesker, er det eneste borgerligt anstændige for helvede da at gøre en undtagelse på vores regler! Og så i øvrigt tænke over, hvem de regler er til for.

Jeg husker den frygtelige foræderriske måde, løgnene blev gentaget igen og igen og mindre og mindre ubesværet, glattede sig ud over jorden, og druknede skriget om hjælp. Vi har i forfærdelig lang tid, været vidne til de groveste krænkelser af menneskerettigheder, og kan ikke forvente hjælp fra politikere, der endnu ikke har kunnet manifestere den ringeste vilje til at få sandheden om overfaldet på Irak og det irakiske folk frem. Og ej heller finder det nødvendigt at hjælpe de ofre og flygtninge der må søge tilflugt foran deres dør. Vi må appellere til alle med respekt for menneskerettighederne,om at handle, og kræve en menneskeværdig politik.

Danmark har ved deltagelsen i Irak-krigen et ansvar, og ikke mindst et menneskeligt ansvar for at Irakere der opholder sig i Danmark får den bedste sagsbehandling. Vi kan ikke som dansker eller mennesker se os selv i øjnende, hvis vi hjemsender Irakere, hvis de er i fare i deres hjemland. Jeg er normalt ikke særlig politisk, men i denne situation kan jeg ikke andet end at reagere.

Det nytter ikke noget at sende folk hjem, der har opholdt sig her i 10 år. Børn der er født her og har fået venner, kultur og samfundet ind under huden. Systemet må gøre nogle undtagelser, og hvis de politikere, som har taget disse beslutninger, tror, at det hjælper dem at stå fast på deres beslutninger, så vil jeg da gerne være deres spindoktor for en kort bemærkning og sige: "Nej! det gør det ikke". De politikere, der har fået respekt gennem tiden, er dem, der har tænkt ud over vante rammer og truffet nogle beslutninger, som passer til samfundets normer. En beslutning om at give disse irakere mulighed for at blive i landet ville give Danmark en dosis god samvittighed, også udadtil. Og det har vi altså snart brug for.

I believe in freedom and I do proudly support this case, since I feel very bad about my country being a part of a war in any way. I feel that we have to move whith great care and great human hearth whith people we have been hurting greatly. If we want Denmark to be a land we are proud of living in, we must start to show respect for religions and cultures different form our own. I hope for all the world, that we start to listen, being open and move towards freedom, tolerance and respect.

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle opleve at dansk politi trængte ind i et helligt rum - og slet ikke kl. midt om natten, "gestapo tidspunktet", og slæbe ubevæbnede - i forvejen - martrede mennesker ud i politibusser. Hvad offentligheden så efterfølgende kunne se, på tv, hvor betjente slår løs på liggende demonstranter, trodser alt hvad vi kunne forvente i vort demokrati. Desværre må vi nu erkende, at Danmark er delt i to dele: de der slavisk følger magthavernes luner - og vi andre, som ikke vil finde os i, at åndelig fattigdom og politisk taburetklæberi og øjentjeneri fremover skal tilsværte landets renumé. Vi bør alle skammme os. Føj! til alle jer i regering og støtteparti, som har godkendt iværksættelsen af denne skændsel.

Jeg siger som udgangspunkt nej, hvis nogen vil spænde mit navn for deres holdnings-hestevogn. Jeg er meget påpasselig med den slags, da der som regel er en svært gennemskuelig problemstilling. I denne sag virker det hele for en gangs skyld helt åbenbart for mig. Den slet skjulte klasseopdeling af mennesker der åbenbares, når man på Udenrigsministeriets hjemmeside anser stort set hele Irak som højrisiko-område og samtidig betragter det som rimeligt at sende folk dertil bare de ikke er danske statsborgere, gør mig godt gammeldags harm. Og de personlige skæbner, der er blevet åbenbaret i løbet af sagen, rører mig dybt. Jeg håber stadig.

Mange års dansk tradition for humanitær indsats for flygtninge fra verdens brændpunkter er siden 2001 blevet erstattet af rendyrket flygtninge-dumping. Uden afstrejf af humanisme og uden respekt for internationale forpligtelser og ansvar, har regeringen ført en politik, hvis formål alene har været, at sænke standarden for behandling af flygtninge i Danmark så meget, at nye flygtninge søgte til andre lande. Resultatet har været en menneskelig katastrofe af en asylpolitik, som har ødelagt mennesker og familier. Det er så hjerteskærende en kynisme, at den fortjener et klart modsvar. Et modsvar der må forene humanistiske kræfter i Folketing og civilsamfund. Havde Danmark bare haft samme regler og praksis, som forpligter de fleste andre EU-lande, havde der ikke været irakere i Brorsons kirke. De og deres familier havde haft en værdig tilværelse i Danmark.

Jeg støtter de udviste irakere og ønsker af hele mit hjerte at vi kan overbevise regeringen og dens støtter om at der er format i at sige: "undskyld folk, der tog vi sgu fejl!"

Det vi byder folk i asylcentrene er ikke menneskeværdigt. Og at sende flygtninge tilbage til et land, hvor mange af dem ingen fremtid har, kan vi simpelthen ikke være bekendt. Regeringen har alt for længe danset efter DF’s pibe for at holde på deres taburetter. Derfor er det nødvendig, at vi siger dem imod. Om ikke for andet, så for at vi kan se os selv i øjnene, når vi kigger os i spejlet.

Danmark bør være større end det, vi ser udspille sig nu, hvor børnefamilier skal tvangsudvises i strid med FNs Børnekonvention og imod FNs Flygtningehøjkommissariats anbefalinger. Det er på tide, at Danmark viser sig som det solidariske land vi er, og giver humanitært ophold til de afviste irakere.

Jeg har besøgt irakerne i kirken. Jeg har talt med dem og hørt deres gribende historier. De har brug for al vores hjælp. Jeg fatter ikke hvad der er sket med næstekærligheden og menneskerettighederne i dette land. Sagerne kan sagtens gå om - endda uden at vi ændrer loven.

Vores asylpolitik er en skændsel! Og vi er alle sammen ansvarlige. Anstændighed burde stå øverst på ikke bare de folkevalgte politikeres, men på vores alle sammens programerklæring - vel at mærke seriøs, anstændig opførsel for alvor! Politikerne lever ikke op til deres ansvar, og når de herskende ikke længere kan beherske sig, er det på tide, at de beherskede opfører sig lidt mere ubehersket. Med godt skal ondt fordrives!

Hvad skulle vi i Irak? Regeringen drog os ind i en krig med begrundelsen, at vi skulle hjælpe det irakiske folk fra et grusomt styre. Så irakerne blev vores nye venner. Da det viste sig, at det ikke var så let med at få orden på Irak, så syntes man vel, at det var rimeligt at slippe engagementet. Måske havde man heller ikke fået det ud af det, som man havde regnet med. Der var nogle tolke, som man i krigens Irak havde haft gavn af, der ikke blev behandlet særlig godt. Og nogle hundrede flygtinge fra det krigshærgede land blev sendt til opbevaring i Sandholmlejren. For man kunne ikke lige se, hvorfor der skulle blive plads til dem i Jylland, på Sjælland, Fyn og øerne. For mange af os var det et sorgens dag, da Danmark gik med i krigen i Irak. Vi skammede os over vores land, som vi en gang var stolte af. Ligesom den anmassende fjendtlighed over for fremmede, ikke mindt hvis de har muslimsk baggrund, er beskæmmende. Danmark er blevet en forskræmt størrelse. Spørgsmålet om irakernes ret til at få asyl i Danmark, drejer sig om, at vi tager hånd om mennesker, hvis land vi har bekriget. Om ansvar og medmenneskelig rimelighed.

Når angsten for de fremmede, og golde principper bliver begrundelse for en magtudøvelse, der er blind for vores medmenneskes lidelser og grundlæggende værdi – da må vi sige fra. Når vores kamp for de undertrykte og nødlidende ude i verden, undergraves af vores handlinger herhjemme, da må vi sige fra, hvis vi fortsat skal kunne se os selv i spejlet. Dertil er jeg nået nu! Udvisningerne strider mod FN’s anbefalinger, kristne-humanitære værdier og enhver anstændighed – de må stoppes ellers ødelægger vi både disse mennesker og os selv.

Dansk Flygtningepolitik er desværre blevet synonym med Dansk Folkeparti, der fuldstændig hæmningsløst tilsidesætter almindelige, menneskelige hensyn i deres populistiske jagt på magt og stemmer - desværre tæt fulgt af V og K der har reduceret sig selv til dikkende lammehaler. Det er en skandale, at vi nærmest har ladet irakerne rådne op i asylcentrene i årevis, og dobbelt slemt at de nu bare skal losses ud af landet til en mildest talt usikker fremtid. Det må vi kæmpe imod, om vi så skal gribe til civil ulydighed.

De afviste irakiske asylansøgere skal have humanitær opholdstilladelse. Medmenneskeligheden skal sejre. ”I am my brothers keeper. I am my sisters keeper.”

Hvis vi mister vores medfølelse, mister vi vores samvittighed. Det officielle Danmark har de senere år nærmest stolt fremvist sin manglende empati med mennesker, hvis holdninger eller adfærd ikke flugter med det "normaliserede Danmark". Og det bliver sværere og sværere at stille sig op og sige at man er imod den holdning. Denne selvforstærkende og selvforherligende bekræften sig selv i at "VI" ikke behøver at gøre noget for "DEM" er et mentalt klima, som historisk set ofte har dannet grundlaget for fascisme.

Humanisme er blevet et modeord. Men det er som om de færreste har slået det op i en ordbog. Humanisme er medmenneskelighed! - Det betyder, at man må se personerne i øjnene og ikke kigge paragraffer i en lovtekst. Øjnene er sjælens spejl – og kigger man efter, får man hos nogle øje på lidelse og frygt. I de tilfælde kan man ikke sparke væk, men har en menneskelig pligt til at omfavne. I tilfældene i kirken har vi at gøre med folk der for tit er blevet sparket – endda ofte af de, der kalder sig ledere i det fædreland jeg bor i. Det er en skændsel… og jeg omfavner hermed de, der er blevet sparket.

Tvivl er den naturlige nøgle til eftertanke. - Og en hjælpende hånd.

Det er veldokumenteret, at børnene i asylcentrene har lidt alvorlig overlast på grund af deres langvarige ophold i centrene. For 8 år siden fortalte de ledende politikere os, at nu skulle mennesket komme før systemerne. Men i dag siger de samme politikere, at loven skal overholdes, og derfor skal børn der i forvejen har haft en utryg og usikker barndom mod deres vilje sendes til en endnu mere usikker og utryk fremtid. Som lærer ved jeg, at det vil udgøre en alvorlig trussel mod deres fremtid. Det er ikke loven, der bestemmer, at hårdt pressede børnefamilier skal sendes til Irak til en utryg tilværelse, som ingen af os vil byde vores egne børn. Det er en politisk beslutning, at man ikke vil give humanitær opholdstilladelse. Det er en politisk beslutning, der sender et helt forkert signal i forhold til de grundlæggende værdier, vi er forpligtet til at formidle i skolen.

Jeg fatter ikke, hvad der er sket med tolerancen, rummeligheden og næstekærligheden i dette land. Det skræmmer mig, og jeg skammer mig over, hvordan vi behandler asylansøgere og flygtninge. Regeringen skider højt og flot på menneskerettighedserklæringer, FN’s anvisninger og EU’s domstole. Og for at kunne se sig selv og andre i øjnene, må man råbe op, gå imod og vise, at vi ikke vil finde os i at blive reduceret til en nation af folk i for små sko, med hjerter af sten og skyklapper på.

Jeg mener, at det er tid til, at Danmark lever op til det ansvar, vi har over for ofrene af den krig i Irak, vi selv har været med til at føre. Vi kan ikke bare vaske vores hænder og lukke øjnene for krigens konsekvenser. Desuden står jeg for et næstekærligt, farverigt og mangfoldigt Danmark, og at beskytte mennesker i nød burde være en selvfølge, også hvis man ser bort fra vores andel i krigen. Det er for mig at se et globalt ansvar, at vi passer på hinanden, som brødre og søstre her på jorden.

På baggrund af regulære løgne og stærkt manipulerede kendsgerninger besluttede statsminister Anders Fogh Rasmussen og den øvrige regering i samarbejde med Dansk Folkeparti i 2003 at sende Danmark i krig i Irak. Resultatet har været hundredtusindvis af civile ofre og et stort antal flygtninge, hvoraf nogle ganske få er nået til Danmark. Men i stedet for i det mindste at stå ved den danske regerings medansvar for en militær og humanitær katastrofe har regeringen med Dansk Folkepartis store støtte og Socialdemokraternes accept besluttet at smide flygtningene tilbage det uforudsigelige og blodige kaos, de er flygtet fra - efter allerede i årevis at have traumatiseret dem i danske asyllejre. Enhver med samvittighed og næstekærlighed i behold må protestere imod denne kyniske foragt for menneskeskæbner og modsætte sig disse tvangsdeportationer.

Der findes ingen empati, skam, eller blot almindelig pli indenfor partierne Dansk folkeparti og Venstre. Udover at de har ødelagt, hvad det tog 100 år at bygge op til fælles bedste i dette land, så står de for en umenneskelig og ikke sjældent grænsende til fascistisk politik overfor flygtninge. Jeg kan slet ikke bære denne skæbne, som disse irakere og deres børn bliver iskoldt kastet ud i af totalt amoralske mennesker med magt.... Det er uhyggeligt og disse politikere burde vitterligt stilles for menneskerettighedsdomstolen i Haag.

Giv os Danmark tilbage! Det Danmark, som inden Dansk Folkeparti hærgen var kendt udenlands for generøsitet, varme, demokrati og lune, men som i dag er kendt for nærighed, mistænksomhed og munde som hønserøve........ Giv os Danmark tilbage, så vi igen kan være stolte for at være danskere. Det som sker nu med irakerne er skandaløst og uværdigt!

Jeg er rystet over den opførsel vi udviser overfor flygtninge, der er kommet hertil, p.g.a. at de ikke kan leve i deres eget land. Ingen flygter fra land, sprog, venner mm hvis det ikke er tvingende nødvendigt. Danmark er overvejende befolket af selvtilfredse ignoranter, desværre - ellers ville vi ha en anden regering. Derfor er det nødvendigt at hjælpe de flygtninge der behøver hjælp, hvad enten det er med penge eller med at få dem under jorden til vi måske – forhåbentlig snart får en ny regering med et mere menneskeligt ansigt. Og de småtskårne politikere, der stiller sig op og siger det er ulovligt, dem skal vi ignorere og bruge al vores opfindsomhed og snilde på at bekæmpe, fordi de er fortalere for et umenneskeligt system der har mange lighedspunkter med nazisterne.

Dannebrog skal ikke vaje over ængstelig og småtskåren nærighed. Nærighed er mangel på kærlighed, og det er ikke et værdigt bidrag til en bedre verden.

Jeg mener, det er uanstændigt at sende mennesker tilbage til et land hvor vi selv er i krig - og oven i købet har været med til at starte den.

Som alle ved, er denne forfatter en rabiat BZer og autonom. Og hun går ind for en ændring af flygtningeloven. Vi har brug for dem og de har brug for os.




















































































