Aktion Auktion er et kunstprojekt med værker doneret af 130 af de største danske samtidskunstnere. Værkerne bliver udstillet og bortauktioneret til støtte for de afviste irakiske flygtninge. Se deltagende kunstnere og mere info på aktionauktion.dk
Udstillingen bliver afholdt i Den Hvide Kødby, Høkerboderne 8 på Vesterbro. Formålet med udstillingen og auktionen er at give støtte til de afviste irakiske flygtninge og skabe opmærksomhed omkring deres sag.
Torsdag den 10. september holdes der fernisering fra kl. 16-21. Herefter er der åbent hver dag mellem d. 11. & 21. September. I hverdagene er åbningstiderne 14-20, og i weekenden er det 12-18.
Under hele udstillingsperioden er der mulighed for at byde på de donerede værker på www.bruun-rasmussen.dk. Mandag aften den 21. september mellem kl. 18-20 afsluttes auktionen med en auktionsevent på Karriere Bar, hvor webauktionen afsluttes med en rigtig auktion, med Bruun Rasmussen som aktionarius.
